Elise Sørensen opfinder stomiposen

149,95 kr.

En fortælling om en af Danmarks opfindere.

Aldersgruppe: 4-8 år

Elise holdt utrolig meget af sin lillesøster, Thora, og da Thora som voksen fik en stomi, blev Elise meget bekymret. Som sygeplejerske havde hun set, hvor svært det kunne være at have en stomi.

Elise ville hjælpe sin søster. Hun ville opfinde noget, som kunne gøre livet lettere for Thora og for tusindvis af mennesker i hele verden.

Kategori:

I børnebogen ‘Elise Sørensen opfinder stomiposen’ følger vi sygeplejerske og opfinder Elise Sørensen fra hun er barn til hun som voksen gør en opfindelse, som skal hjælpe stomipatienter i hele verden.

Elise Sørensen blev født 1903 i Kalundborg. Der vides ikke meget om hendes barndom. Men vi ved, at hun som 18-årig får lillesøsteren Thora, og de to udvikler et tæt bånd.

Da Thora er 32 år, får hun kræft i tarmen. Hun opereres succesfyldt, men efterlades med en stomi. Elise har som sygeplejerske mødt mange patienter med stomi, og hun ved derfor, hvilke udfordringer patienterne står overfor. Der findes ikke en effektiv løsning til at komme af med sin afføring, og der opstår ofte utætheder, hvilket leder til social isolation for stomipatienterne.

Elise Sørensen beslutter sig for, at hun vil hjælpe sin søster. Hun udvikler en engangsplastikpose, som kan lukke tæt omkring stomi-åbningen, så der derved undgås pinligheder ved utætheder og lugte. Sammen med fabrikanten Aage Louis-Hansen sættes stomiposen i produktion og snart er der efterspørgsel på posen i hele verden. Den lille fabrik udvikler sig til den danske gigantvirksomhed Coloplast.

Bogen ‘Elise Sørensen opfinder stomiposen’ indgår  i serien ‘Danske stjerner’, der introducerer børn for store danske videnskabsfolk og opfindere. Bøgerne består af to dele. Første del er en fortælling, hvor man følger hovedpersonerne fra de er børn med store drømme til de vokser op og gør endnu større opdagelser eller opfindelser. Anden del af bøgerne uddyber nogle af de faglige aspekter, der indgår i fortællingen.

Aldersgruppe: 4-8 år.